Lisbeth Olesen

Jeg er uddannet socialpædagog,  psykoterapeut, parterapeut, samt familierådgiver og arbejder indenfor HR og karriererådgivning. Har taget uddannelse inden for coaching og supervision. Herudover har jeg deltaget på forskellige videreuddannelser i kommunikation, stress- og konflikthåndtering.
 
Med min uddannelse og erfaring indenfor NLP Practitioner og klinisk hypnoterapeut, har jeg erfaring i, at praktisere hypnose til afhjælpning/forandring af de udfordringer vi har i vores hverdag: eksempelvis kan nævnes vægttab, rygestop, temperament, selvværd, angst, fobier, sætte mål, jalousi, børn med forskellige problemstillinger etc. (se under "huset" og læs om hypnose her, på vores sider)

 

De arbejdsområder jeg  typisk beskæftiger mig med er problemstillinger omkring børn/unge området, seksuelt misbrug, lavt selvværd, skilsmisse,parforhold, stedfamilien, dødsfald, depressioner, angst, stress samt de følelser vi kommer i kontakt med, når vi kommer ud for en situation, vi har svært ved at magte.

 

Inden jeg påbegyndte min uddannelse indenfor menneskelig udvikling, arbejdede jeg i reklame og mediebranchen som rådgiver/konsulent. Det er blandt andet disse erfaringer fra erhvervslivet, jeg bruger i coaching, og håndtering af stress. Jeg har selv været igennem et terapiforløb, både individuel terapi, gruppe terapi, stemmeterapi og kropsterapi. Ligeledes får jeg supervision omkring de terapiforløb, jeg har med personer der går i terapi hos mig, så på den måde er jeg altid i udvikling.

 

I mine sessioner bruger jeg både min faglige viden og den erfaring, jeg har fra mit eget liv - udgangspunktet er dog altid personen, der sidder overfor mig. Jeg hjælper med at finde de ressourcer, det enkelte mennesker er i besiddelse af. Jeg er uden fordomme for de livssituationer du/I kommer og betror mig. Du/I kommer for at finde en personlig løsning med min støtte, dog vil jeg indimellem også komme med forslag til, hvordan du/I kommer videre med dine/jeres problemstillinger.

 

Mit personlige liv:

Jeg er opvokset i en familie, som det 3. barn ud af en søskendeflok på 4. Mine forældre har formået at skabe gode forhold i familien og altid sørget for, at vi børn har haft gode vilkår og trygge rammer. Det er den gode side af min opvækst. Til den  negative side har jeg oplevet at have en mor, som jeg ikke følte mig elsket af. En mor som led af rengøringsvanvid, altid tænkte på hvad naboerne mon mente og iøvrigt ikke havde meget positivt at sige om andre. Dette har påvirket mit voksenliv og udfordret mig i mit møde med andre mennesker, da mit selvværd var bygget på disse oplevelser. Heldigvis har det gennem mit arbejde med min personlige udvikling ændret sig, fordi jeg finder mit selvværd igennem mig selv.

 

Jeg har 2 dejlige sønner på henholdsvis 16 og 23 år. Jeg boede med mine drenges far i 18 år, inden vi valgte at flytte hver til sit. Fra min egen skilsmisse kender jeg de følelser af sorg og tab, der opleves, når man skal opløse en familie og hvad man efterfølgende skal igennem, når skilsmissen bliver til virkelighed.

Min ex-mand havde 2 drenge fra et tidligere ægteskab, så jeg har også personligt erfaret, hvordan det er at være en del af en stedfamilie. Jeg har selv oplevet de følelser, tabuer og den ensomhed, der opstår, når man går ind i et forhold, hvor den ene part i forvejen har børn. Især vokser problemerne, når de voksne ikke formår at forstå og tale om familiens forskellige roller og ansvar.

 

De valg, der er taget og det personlige arbejde, jeg og mine børn har været en del af, har båret frugt. Vi fandt os selv i den skilte familie og min ex-mand og jeg har skabt et godt samarbejde om vores fælles børn.

 

Langt de fleste af mine dage er nu med overskud og energi. Det skyldes blandt andet, de valg jeg har taget både personligt og arbejdsmæssigt, samt det faktum, at mine børn fungerer godt og er kommet igennem deres forældres skilsmisse. Gennem arbejdet med mit eget selvværd har jeg fundet ud af, hvor mange kvaliteter og ressourcer, jeg er i besiddelse af.

 

”Den måde du kan forandre dit liv, er at forandre din måde at tænke på"

(citat fra NLP i teori og praksis).

                                                                                      
Du kan skrive direkte til mig på lisbetholesen61@gmail.com eller ringe på tlf 20 20 28 56.